K. på 38 med 2 børn

Igennem mange tårer og som en lyd fra en fjern planet, lød en kærlig kvindestemme. Hun fortalte mig, at jeg var kommet til det rette sted. JL blev med ét min livline til livet – væk fra min mand. Jeg satsede alt den dag, greb den line hun havde kastet ud og trak mine børn og jeg den første meter op.
Ved at lukke den store dør bag mig, fjernede jeg mig fysisk fra min mand, med hans stemme flyttede med.
Den boede inde i mit hoved. Jeg kunne ikke kende forskel på hans og min stemme. Jeg kunne høre dem begge to, men kunne ikke høre, hvilken der reelt var min. I mit hoved var det en konstant kamp om mit indre herredømme. Jeg var konstant i tvivl”Er det nu den rigtige beslutning at være her”….”Var det i virkeligheden så slemt”…
De andre kvinder fortalte mig om deres mænd, der til en forveksling lignede min, og jeg begyndte så småt at lade tvivlen komme mig til gade. Jeg fandt et dybt og nært fællesskab med disse kvinder. Deres stemmer sluttede sig til min stemme inde i mit hoved og som ugerne gik, blev hans stemme svagere og min egen stemme mere og mere klar.
Det er nu 4 måneder siden jeg bankede på døren til det sted, der skulle blive mit og børnenes “Helle”. Min mands stemme dukker stadig op, men genklangen fra de kærlige kvinders stemmer hjælper mig til at lytte til den rigtige.
Den tryghed, ro og omsorg, der er forbundet med Aarhus Krisecenter er ubeskrivelig. Tak til de søde kvinder, der kaster linerne ud og med kærlighed viser vejen op. Og tak til de andre stærke kvinder, der som mig, satsede alt og greb rebet.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.